Hvem er vi

Historien og holdet bag genoplivningen af Golf mod Kræft.

Som en erfaren deltager i Golf mod Kræfts tidligere arrangementer har jeg set, hvordan vores fælles indsats kan gøre en forskel. Efter 10 års pause har vi genoplivet dette bevægende initiativ, og jeg er stolt af at være en del af det.

Her er historien:
Jeg har tidligere deltaget i Golf mod Kræfts events ligesom jeg også var den heldige der bød højst i auktionen ”Danmarks Modigste Golfer” på golf.dk for at være PRO for en uge med deltagelse på Ecco-touren Willis Masters på Kokkedal samt PRO et hold med Thomas Søby som caddie.
Efter Golf mod Kræft for 10 år siden lukkede ned havde jeg tit tænkt på at genoplive dette gode event. Sidste år kontaktede jeg de tidligere ”ejere” af eventet og spurgte om jeg måtte overtage det og det var de meget glade for at det kunne videreføres med en i front som brændte for sagen.

Hjemmesiden var blevet lukket ned, men facebook- og LinkedIn gruppen eksisterede heldigvis i bedste velgående. Alex Elkjær fra Uniquepixels meldte sig straks til at lave hjemmesiden. Siden hen er driften af hjemmesiden overtaget af Powerhosting.
Michael Hansen fra Golfbox stillede turneringsmodulet til rådighed. Journalist Morten Buckhøj ville gerne hjælpe og skrive i Golfbladet om vores events. Michael Søgaard fra Green2Green meldte sig hurtigt på banen og støtter med en hovedpræmie og kendis hjælp.

Det er en stor mundfuld at lave dette arrangement alene og jeg fik straks min gode ven Peer Andersen fra Simons Golf Club med på ideen. Siden er Lars Wodschow ligeledes fra Simons som er ekspert i afvikling af turneringer, Golfbox, sponsorer, marketing o.a. kommet til.

Som sidst tilkommende, der faktisk også var første, har vi fået Per Korsgaard med på vognen, Per der var med til at stifte GOLF mod KRÆFT tilbage i 2008.

Det er det firkløver, som i dag står bag afviklingen Golf mod Kræfts events.

Med al den opbakning så var vi igang igen.

Kræftens Bekæmpelse v. Lise Atzen Bjerregaard har været en stor hjælp omkring al administration, oprettelse af Mobilepay, så alt fra betaling m.m. går direkte ind til Kræftens Bekæmpelse, således at vi kan koncentrere os om afviklingen af vores events.

Vi har besluttede at fortsætte med at lave 2 events i 2025 (måske kommer der fremover flere årlige) Stenballegaard Golfklub har meldt sig igen som banesponsor og vi har forlænget samarbejdet med Simons Golf Club. Andre baner var også i spil og andre havde ikke kapacitet i 2024. Tak fordi I viste interessen i år.

Nu er vi I gang og glæder os til at samle ind til den gode sag sammen med jer og vores sponsorer. Uden jer bliver der ingen GOLF mod KRÆFT og støtte til den gode sag. Tak.

Husk vi skal have en sjov og hyggelig dag med godt humør og forhåbentlig godt vejr. Det gælder ikke om at vinde i Golf mod Kræft turneringen, men at vinde over kræften med vores støtte.

Vi ses derude på Simons 16. maj og Stensballegaard Golf 19. september

Michael Pedersen
Promotor

Medpromotor Peer Andersen, mobil 29 99 80 06

Promotor Michael Pedersen, mobil 22 22 20 90